Q-park har overtaget vores parkeringsordning og derfor skal vi alle oprettes i Q-Parks system, som hedder E-Park. Det er ligeledes E-park, som vi skal bruge til at udstede digitale gæsteparkeringer.
Alle beboere har i juni 2024 modtaget et brev i postkassen med en invitationskode. Hvis du er nytilflytter til området så se afsnit nedenfor. Det er denne kode, som benyttes til oprettelse, som kunde i Q-Park. Når du er oprettet som kunde, så kan du registrere din(e) biler. For at kunne registrere din bil skal bilen være ejet af beboere på matriklen. Har du en firmabil eller en leaset bil, så skal du ringe til Q-Park for hjælp (Q-parks partnerservice 70257212, tast 5. Åben hverdage 9-15).
Når du er oprettet i E-park, kan du med fordel downloade deres app:
e-park by Q-park.
Heri er det let at udstede gæstelicenser.
Netop flyttet til G/F Søholm: Skriv til bestyrelsen via hjemmesiden om at modtage et invitationsbrev. Vigtigt at skrive din korrekte adresse inkl. etage såfremt du bor i villalejlighed, samt din e-mail. Så sørger vi for at Q-Park sender dig et invitationsbrev. I invitationsbrevet er en guide step-by-step, til hvad du skal gøre. Ved spørgsmål endelig skriv til bestyrelsen via vores kontaktformular.
P-regler for G/F Søholm
Udefrakommende må kun parkere på vores område i 2 timer ved brug af p-skive i tidsrummet mandag til fredag kl. 06:00-22:00 samt lørdag kl. 09:00-13:00. Det vil sige, at hverdage efter kl. 22 til kl. 06, og lørdage efter kl.13 og hele søndagen er der fri parkering for alle på området. Man kan parkere på området lige så meget man vil, uanset tidspunkt og dag på ugen, hvis man har en gyldig og korrekt registreret parkeringslicens (tilgængelig for medlemmer af grundejerforeningen) eller der er oprettet en gæstelicens.
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål til ordning er du velkommen til at skrive til os via kontaktformularen.