Her kan du læse om KLIMAPROJEKTET og følge udviklingen i kraft af, at der løbende tilføjes ny information, som kan være relevant for foreningens medlemmer.
Klimatilpasningsprojektet blev startet ved et projektopstartsmøde mellem HOFOR, Entreprenørfirmaet og repræsentanter for bestyrelsen den 9. december 2024. Projektet består af etablering af 44 regnbede i løbet af 2025. De etableres efter denne etapeplan:
De enkelte etapeplaner kan ses her ved siden af. Endvidere er opsat en etapeplan for hele projektet på skurvognen på Langvaddam.
Det tager ca. 10 hverdage per bed (afhængig af bl.a. vejrlig), og ved etablering af regnbede, vil der blive afspærret for gennemkørsel ud for det enkelte regnbed.
Der vil være tilkørsel til den enkelte ejendom via omkørsel – på hver sin side af afspærringen. Der bliver uddelt sedler i postkasser til de grundejere, som bliver berørt af udgravningen ud for deres ejendom – mindst 5 dage før opstarten og afspærring for udgravningen.
Der er ’åben skurvogn’ (på Langvaddam) hver onsdag kl. 9:00-10:00. Entreprenørfirmaet hedder ”Gravmand” og formanden for arbejdet er Brian Krog Jensen. Han træffes på tlf. 24281068.
Der opfordres til, at hvis du som grundejer har arrangementer (flytning, fester, ombygning o.l.) eller kræver særlig tilkørselsmulighed, skal I kontakte entreprenør i god tid, sådan at nødvendige hensyn kan indarbejdes i planlægningen.
Grundejerforeningen v/ Jens og Anders mødes med HOFOR og entreprenøren hver tirsdag kl. 7:00, hvor projektets fremdrift drøftes og eventuelle udfordringer håndteres. I kan som sædvanligt skrive til bestyrelsen på: admin@soeholm.info. Vedrørende projektet kan I også skrive til Anders på anders.v.moeller@gmail.com, hvis der er spørgsmål eller nogle konkrete udfordringer vedrørende projektet.
Som besluttet på generalforsamlingen, skal vi søge at bruge synergien mellem klimaprojektet og vejprojektet optimalt ved at få etableret de resterende kantstensopretninger på Sæbyholmsvej, Ålstrupvej og Langvaddam. Det er forventningen at aftaler med brolæggeren indgår efter sommerferien og gennemføres i slutningen af 2025 og starten af 2026. Den nye asfaltbelægning planlægges at gennemføres om 2-3 år, samtidige med at HOFOR lægger de endelige slidlag på deres opgravninger.
Det er forventningen, at Grundejerforeningen efterfølgende alene vil have ansvaret for 7 regnvandsbrønde på vejene. En del af disse vil også blive moderniseret i løbet af 2025.
Grundejerforeningen søger samlet om tilladelse fra trafikmyndighederne til etablering af nye overkørsler – jf. de medlemmer der har udtrykt ønske herom. Samtidig vil grundejerforeningen indhente et tilbud fra entreprenørfirmaet Gravmand på at få etableret en overkørsel. På den baggrund kan det enkelte medlem indgå en aftale med Gravmand om at etablere overkørslen. Vi vender tilbage til dette når vi har modtaget tilladelserne og tilbuddet fra Gravmand.
Herunder finder du løbende opdateringer.
Februar 2025
Marts 2025